Pont-Canal de Briare

Dette afsnit indeholder tekst og billeder omkring

  • Pont-Canal de Briare
  • L’usine élévatoire de Briare

Pont-Canal de Briare fører Canal latéral à la Loire over Floden Loire. Da den stod færdig i 1896 var den den længste kanalbro af metal i verden. Den er 662 m lang og 11,5 m bred. Bredden af vandvejen er 6,20 m, dybden 2,20 m. Arkitekterne bag bygningsværket er Charles Sigault og Léonce-Abel Mazoyer. Sidstnævnte havde til opgave at sikre hele vandstrækningen Roanne-Briare og en del af Canal du Nivernais Freycinet-mål: 38.5 x 5,20 m. Dette program indgik Pont-Canal de Briare i. Murentreprisen (Bropillerne og buerne) blev givet til Gustav Eiffel, metalkarret er udført af Daydé & Pillé de Crei, De dekorative elementer er konstrueret af firmaet Magnard & Cie.
Alt dette fordi broen i turistsammenhænge fejlagtigt går for at være alene Eiffels Kanalbro.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Den gamle Canal Latérale à la Loire går her under et stykke kanalbro
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Forløbet af Pont-Canal over floden Loire, støttet af murpiller. Passagerskib på vej over.
??????????????
Indsejlingen til kanalbroen fra Briare
??????????????
En, omend turistificeret, péniche af denne størrelse fylder kanalens vandbredde godt ud
??????????????
men når man først er kommet lige ind i vandvejen kan man igen give skruen omdrejninger
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Pont-Canal de Briare med en lystbåd på vej over, set fra Loirebredden

Først i 2003 blev Pont-Canal de Briare’s størrelse overgået af Kanalbrügge Magdeburg, som fører Mittellandkanal over Elben.

04.06.2015

Dette er dagen hvor vi sejler videre sydpå, over Pont-Canal de Briare. Vi er glade for at vi investerede i nye cylinderfendere, som efter anbefaling i sejladsvejledningen for sejlads på kanalbroen er hængt vandret i række, nærmest helt nede i vandkanten. Indsejlingen til den 6.20 m brede bro er smallere end det. Ude på kanalbroen er der monteret en træbjælke, så man ikke beskadiger broens kant. Billede af Anna the Brave med nye fendere under fanan: Canal latérale à la Loire.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Udsigt over floden Loire fra Kanalbroen
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Vandstanden i Loire har fornylig været højere end nu
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Den sydlige ende af kanalbroen. Bemærk indsnævringen, der skyldes, at der i hver ende af kanalen er monteret sikkerhedsporte, så man kan lukke for vandet, om nødvendigt. De store byer, man kan nå ved at sejle denne vej, er annonceret på bropillernes skilte
L’usine élévatoire de Briare

I forbindelse med udvidelsen af kanalsystemet til Freycinet-mål og den planlagte bygning af kanalbroen byggede man i 1880’erne vandreservoirer langs kanalerne, for i tørkeperioder at kunne opretholde vandniveauet i dem. Man estimerede at 10.000 fragtbåde ville passere Briare om året. Chefingeniør Doussot udarbejdede en rapport, hvori han påpegede, at disse reservoirer kun blev fyldt op i efterårets regnperiode, og at de derfor ville tømmes og udtørre inden sommeren var ovre. Hans forslag var at pumpe vand op fra floden Loire, som altid ville have vand nok.
Efter to meget tørre somre, i 1881 og 1882, vandt hans synspunkter gehør. L’usine élévatoire de Briare blev løsningen, og en uundværlig del af etableringen af Pont-Canal de Briare.
Pumpestationen, som vi ville kalde denne l’usine élévatoire, ligger langs kanalbredden, så tæt på kanalbroen som muligt, ca. 300 m fra Loire.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Usine élévatoire de Briare. Den 40 m høje skorsten er fra dampmaskinernes tid

Selve pumpelokalet er 29,80 x 19,10 m. I en underjordisk konstruktion 15 m dybere føres vandet ind i et bassin i pumpestationens kælder.

Her nede ved bredden af Loire fandt vi vandindtaget til pumpestationen. Hvad man ikke kan se på et stationært billede, er vandets hastighed ind imod indtaget. Hvad der ligger på vandoverfladen, suget ind imod indtaget, er årstidsbestemt: hvide blomsterblade, rakler og pollen fra flodbreddernes træbevoksninger. Til efteråret vil det være visne blade.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Her suges vand ind til pumpestationen

Men vandet bliver ikke ledt direkte ud på kanalbroen.
På nedenstående stregtegning ses det, at vandet fra Loire via pumpestationen, gennem to parallelle rør, bliver pumpet 43 m op og 2600 m væk fra pumpestationen, op til et højt punkt et stykke fra kanalen. Her forlader vandet rørene og løber i en grøft under åben himmel ned i et kar, hvor flodsand og andre uønskede elementer bundfældes, inden det igen under åben himmel løber ud i Canal de Briare, umiddelbart opstrøms for slusen Gazonne, fordi stykket mellem sluserne Javacière 13 og Gazonne 12 udgør Canal de Briares vandskel. Således spiller det oppumpede vand fra Briare sammen med de mange vandreservoirer langs kanalen, og sikrer vandstanden i tørkeperioder, ikke blot på Pont Canal men på hele Canal de Briare.

mmm
Diagrammet stammer fra en VNF brochure

L’usine élévatoire de Briares første pumper var drevet af dampmaskiner. De store dampmaskiner brugte enorme mængder kul. Vinkelret på kanalen, bag en drejebro, ses en “gare d’eau”, hvor kulskibe kunne lægge sig ind og losse.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Preben studerer drejebroens konstruktion

mmmm
Bag broen ses et hjørne af kulhavnen. Øverst anes et stykke af den høje skorsten. Billedet bærer præg af at være taget fra kanalkanten og ikke ude fra vandet

I 1933 blev dampmaskinerne udskiftet til 4 elektriske pumper. Der blev arbejdet med tre pumper ad gangen, således at den fjerde stod standby hvis en skulle svigte. De tre pumper kunne tilsammen pumpe 1200 liter vand i sekundet.

Under anden verdenskrig, i 1940, valgte franske modstandsfolk at sprænge kanalbroen mellem to piller, for at afskære tyskerne fra at benytte denne væsentlige transportvej. Tyskerne forlangte dog hurtigt kanalbroen reetableeret, hvilket den blev. Den åbnede igen efter ca. halvandet år.

Den kommercielle flodtrafiks tilbagegang efter krigen førte til lukning af pumpestationen i 1976. Men i årene derefter medførte den stigende flodturisme og landbrugets stigende behov for kunstvanding et fornyet behov for vand. På sin hundredeårs fødselsdag, efter en renovering, gik pumpestationen i gang igen, med nye dykpumper, hver med en kapacitet på 200 l/s. Det oppumpede vand bruges 80 % til vandvejen, 20 % til landbruget.

11.09.2017

Anna the Brave er nu på vej nordpå. Vi har ligget i Briare en uge, og er nu kommet til Ouzouer-sur-Trézée. vi har bil med, så vi kører ud for at lede efter stedet, hvor vandet fra Loire, der af L’usine élévatoire de Briare bliver pumpet op af Loire og op til kanalsystemets vandskel, løber ud i Canal de Briare, nord for slusen Gazonne 12, på Canal de Briare Km 12,8. Loire-vandet bliver ikke ført den lige vej langs kanalen, så vandet i fødekanalen er blevet transporteret over 14 Km, inden det fra pumpestationen når Canal de Briare.

Canal de Briare Km 12,8,  nord for slusen Gazonne 12. Her løber oppumpet vand fra Loire ud i Canal de Briare. Det forreste vandspejl på billedet er Fødekanalen, der løber et lille stykke parallelt med Canal de Briare. Vandporten midt i billedet er en af flere, som kan lede vand fra fødekanalen ud i Canal de Briare. Mellem græsrabatten og de 2 fiskere ligger Canal de Briare’s vand. Til venstre for vandporten, på Canal de Briare’s modsatte bred, ses en åben forbindelse mellem Canal de Briare og et af de mange vandreservoirer, der ligger langs kanalen. I løbet af en tør sommer ville både vandskellets og reservoirernes vandspejl falde til et niveau, der ville medføre sejladsstop, hvis ikke pumpestationen kunne pumpe vand op i systemet. Vi har lige nu haft en fin regnperiode, så strømmen i fødekanalen er stille og rolig. Det forlyder, at pumpestationen tidligere på denne varme sommer havde svært ved at holde vandstanden oppe.

Vi følger vandstrømmen tilbage for at finde det højeste sted, hvor vandet ikke bliver pumpet højere op, men begynder at løbe ned i Canal de Briare ved vandskellet.
Først følger vi fødekanalen, mod dens strøm, langt ind i landet. vi kører i bil adskillige Km, og kører over den lille fødekanal et par gange.

Vandet fra Loire må løbe langt, inden det kommer ud i Canal de Briare’s vandskel

Til sidst finder vi stedet, hvor Loire’s vand kommer ud af sine 2 pumperør, efter at være pumpet 43 m op og 2600 m væk fra pumpestationen.

Her kommer det oppumpede vand ud af pumperørene, 43 m over Loires vandspejl og efter at være transporteret 2,6 Km over land

Stedet hvor Loire-vandet kommer ud af rørene ligger tæt på Canal de Briare, men stadig adskillige Km væk fra vandskellet. Stedet ligger på den anden side af Canal de Briare, i forhold til stedet hvor det blev pumpet op. Man kan langt tilbage på ovenstående billede se det blåmalede gitter på akvadukten, der fører de 2 store vandrør over Canal de Briare.

Akvadukten over Canal de Briare, Km 6, som fra billedets bageste kanalbred fører de 2 vandrør fra L’usine élévatoire de Briare over på den forreste, højere beliggende bred, hvorefter vandet i en åben kanal løber en omvej ind i landet, gennem en lille sø, hvor sand og andre ting kan bundfælde sig, inden vandet løber ud i kanalsystemet oppe på vandskels-strækningen, som det er vist på det første billede i denne serie