Agen

13.07-2016

Havnen i Boé bliver vores hjem fra i dag og 15 dage frem. Den ligger i en dejlig lille park, og der er fine parkeringsmuligheder til både cykler og bil.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Anna the brave i Boé, Capitaineriet / Turistkontoret bag ved til højre

Havnen i Boé ses i nederste højre fjerdedel på kortet herunder.
Indkøbsvognspictogrammet skråt over relaterer til en stor Leclerc, 1 km fra havnen, lige ved siden af en rigtig god bager.

lll
Detailkort over Agen og Boé, Canal de Garonne

Der er en perfekt gang / cykelsti langs kanalen, 5 Km til havnebassinet i Agen. Ved den sydlige bred ligger en Le Boat-havn, hvor man ikke umiddelbart er velkommen. Overfor er der god mulighed for tillægning, men der er hverken strøm eller vand. På sydsiden af bassinet skimtes til venstre i billedet banegården SNCF.

Det er forskelligt om man fester igennem med gøgl, fyrværkeri og natligt party på selve Bastilledagen, 14.07, eller aftenen før. Sidste år lå vi i havn i Turnus, hvor vi anså hurlumhejet den 13. som optakt til næste dag, men nej: selve Bastilledagen foregik ganske fredeligt som en helt almindelig søndag. Så i år undersøgte vi programmet i Agen på nettet, og godt det samme, for det viste sig, at det store fyrværkeri, som folk langs kanalen havde anbefalet os som meget stort og flot, foregik den 13.07 kl. 23.
Vi tager den fine cykelsti mod Agen, hvor vi låser cyklerne fast til hinanden og et skilt, og følger strømmen af fodgængere. Derved ender vi ude på Pont Canal, som fører Canal de Garonne over floden Garonne. Så herfra ser også vi det 20 min. lange fyrværkeri.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Bastillefest, Agen, fyrværkeri over Garonne, set fra Pont-Canal d’Agen

Det er nødvendigt med gode cykellygter på sidste del af cykelstien tilbage mod Boè. Det har vi heldigvis.

14.07.2016

Vi går i dag strækningen ad stien til banegården SNCF. Vi skal hente bilen i Moissac. Lige inden Moissac ses det tydeligt, hvor tæt flod, kanal, vej og jernbane følges ad.

20160714_174651_resizedr
Billede taget fra toget mellem Agen og Moissac. Øverst i billedet ses floden Garonne. Neden under Canal de Garonne. Dernæst vejen D813, og nederst i billedet jernbanesporet.

17.07.2016

Iben, Ton, Carolien, Isabel og Clarissa ankom i går aftes med fly til Toulouse, hvor de lejede bil og kørte til deres bytte-hus lige nord for Agen. Her til formiddag kører vi derhen, ca 8 Km, med frisk bagerbrød.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Isabel og Clarissa ved morgenbordet

Senere på dagen var der blevet rigtig varmt, så aftensmaden i Boé havn flyttede vi ned i parken, under træernes skygge.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Carolien, Clarissa, Isabel og Iben i parken ved Boé havn

18.07.1016

Preben og jeg møder familien i Agen, hvor vi går på museum. Der er betalt parkering overalt i Agen, og vi måtte lige lære, at det nummer man skal taste ind for at kunne betale, simpelthen er bilens registreringsnummer, som så bliver trykt på parkeringsbilletten. Logisk og nemt når man ved det.
Musée des Beaux-Arts d’Agen er et typisk provinsmuseum, hvortil forskellige lokale notabiliteter har doneret deres kunstsamlinger. Derudover har museet lånt værker fra bl.a. Louvres samlinger. Endvidere er der en stor samling af forhistorisk og romersk kunst, som er fundet på egnen. Museumsbygningen består af 4 store gamle villaer, sammenbyggede og renoverede. og en anelse forvirrende at finde rundt i. Man får udleveret en plan, og der er rigeligt med personale.

billede af museum

Aftensmad med familien i deres hus.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Huset nord for Agen
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Udsigt mod syd over Agen by og Garonne-dalen

20.07.2016

Hele eftermiddagen mens vi laver aftensmad til familien er der musik i parken. Der er udflugt for ældre, med spisning og taffelmusik: harmonika og tværfløjte. Klassisk og traditionel fransk folkemusik blandet med internationale ørehængere fra halvtredserne og frem. Musikerne er meget dygtige, så vi nyder oplevelsen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Dygtige musikere underholder et selskab af ældre i parken ved Boé havn. Vi lytter med fra båden

21.07.2016

Dagens fælles familieudflugt går først til Agen Garonne Passeligne-Pélissier Natural Park, et dejligt område med rig mulighed for både almindelig gang og mere udfarende fysisk udfoldelse.
Der er bold- og tennisbaner, lege- og motionsredskaber.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Isabel på trampolin
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Clarissa bruger hellere sine parcour-teknikker på almindelige forhindringer end på motionsredskaber

Senere besøger vi Agens ældste sveskeforretning, hvor vi får en smagsprøve og ser en film om sveskens franske historie og forretningens traditionelle håndværkstro fabrikationsmetoder.
Aftensmaden spiser vi i huset nord for Agen, hvor den unge families 3 piger laver aftensmaden.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Isabel, Clarissa og Carolien serverer melonsalat til dessert
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Ton og Iben parat til hovedretten, som er mexikansk inspireret med farverige og velkrydrede ingredienser

22.07.2016

Preben og lise har fået årets fødselsdagsgave på forskud: besøg på Michelin restaurant i Agen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Vi skal mødes med familien Rouw ved restaurant Mariottat. Her restaurantens have
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Clarissa, Isabel, Preben, Carolien, Lise og Iben foran Restaurant Mariottat, Agen
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Familien Rouw, Clarissa, Isabel, Carolien, Ton og Iben
mmm
Café Gourmand serveret i Restaurant Mariottat, Agen

23.07.2016

Vi kører mod Saint-Émilion for sammen med familien at besøge Chateau Laniote, Saint-Émilion.  Vi fik en times underholdende rundvisning, vinsmagning, informativ video, og købte nogle flasker af de bedste årgange af den velrenommerede Grand Cru vin.

Vinslottets ejer, Arnault, tog et billede af os med Isabels kamera
Vinslottets ejer, Arnaud de la Filolie, tog et billede af os med Isabels kamera

På vej til mødet på vinslottet tjekker vi lige et par udvalgte lokaliteter som vi agter at standse ved på vores sejlads mod Bordeaux. Nedenstående billede er fra La Réole, hvor vi genser det træ, som er uhyre populært i havne, sluser og i øvrige overalt på vores vej her på egnen. Efterfølgende tager Lise sig sammen og finder navnet på Google …

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Albizia Julibrissia, Arbre de Soie, Mimosa Rose, Persisk Silketræ, Silkerosentræ

Vi undersøger havnemulighed i la Réole og beslutter at sætte bilen der inden vi sejler videre. Vi taler med havnemesteren i Castets-en-Dorthe, den sidste havn inden tidevandsfloden Garonne. Her er vi også velkomne på vores vej til Bordeaux.
Efter besøget på vinslottet kører de yngre generationer ind til Bordeaux, hvor de bl.a. skal mødes med hollandsk familie, Herman og Ton. Vi kører også til Bordeaux, men med det formål at undersøge lystbådehavnen i den gamle u-båds-havn. Resultatet af den research bliver dog, at vi bestiller en uge i den centralt beliggende havn ude midt i Garonne, Ponton Benauge, anbefalet af vores venner på Sea Horse, som er foran os.

24.07.2016

Det er Caroliens sidste dag, og vi spiser derfor aftensmad sammen. Når Carolien er til stede bliver der ofte spillet kort.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Isabel, Iben, Clarissa og Carolien spiller kort i skyggen på Anna the Braves agterdæk

Kajakken blev sat i vandet efter aftensmaden – det blev tusmørkesejlads …

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Carolien i kajak på Canal de Garonne

Vores sidste dage i Agen nyder Preben også sin kajak på kanalen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Preben nyder også, at kajakken er kommet i vandet igen

De sidste par dage efter Carolien er taget hjem benytter resten af familien tiden på sightseeing i nærområdet og aktivitetstilbud som f.eks. parcour i trætoppe med svævebaner o.lign. Anna the Brave indbyder også i sig selv til fysisk aktivitet for teenagere.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Isabel på taget af styrehuset – for at vaske solcellerne

Vi gamle deltager i fællesspisning om aftenen. Vi kører også bilen til le Réole og tager toget tilbage til Agen, hvor Ton henter os på stationen og kører os til havnen i Boé.

28.07.2016

… sejler vi videre mod Castets-en-Dorthe. Vi har selskab den første dag.
Læs evt. om det her.