På værft i Aalsmeer

18.08.2014

Preben beslutter at vi skal på værft.
Han vil have tjekket vores kølerør, og vi fik aldrig skiftet pakningen på stævnrøret inden vi tog af sted. Nu hvor vi har sejlet en del, trænger især utætheden ved stævnrøret sig på, idet det bliver mere og mere pinligt at pumpe sumpen ud, jo snævrere kanalerne bliver.

Aalsmeer er STEDET hvor værfter til vores bådstørrelse ligger tæt. Vi spørger os for og får anbefalet Peter van der Zwaard.
Værftet ligger der, hvor vi drejede ind i området Westeinderplassen, hvor vores havn Nieuwe Meer ligger et par km inde i bunden af området. Altså skal vi finde den snævre vej ud igen. Takket være vores elektroniske kanalkort giver det i sig selv ingen problemer at navigere, selv om vandvejen undertiden ligner en dansk å i bredden. Dybden er ok.

???????????????????????????????

Problemet opstår, hvor vi skal dreje om hjørner, undertiden i zigzag, som f.eks. her på vej ind til værftet.

???????????????????????????????

Da vi først er kommet ind i området, ser vi et charmerende kvarter, en blanding af virksomheder, husbåde og en lille havn med pælepladser. Uden om kvarteret er der luksuriøse villaer på den ene side …

???????????????????????????????

… og marker til den anden side. Her en mark med syrenbuske, der giver afkast hvert tredie år: Først på året bliver alle de små buske overført til drivhuse, hvor de springer ud med syrener virkelig tidligt på foråret. Så bliver de enten udlånt i potter, eller de leverer syrener som snitblomster, alt sammen til hele Europa. Efter dette hektiske forår bliver de igen plantet i deres mark i Aalsmeer og for lov at komme til kræfter til der som sagt er gået tre år igen.

???????????????????????????????

Som sagt er vi endt i kompetente hænder! Vi får båden op …

???????????????????????????????

… og bliver kørt i “garage” :

???????????????????????????????

Flere forskellige firmaer arbejder sammen om vores problemer, og vi ender op med en yderst rimelig regning. Utætheden i kølesystemet blev lokaliseret og repareret, stævnrøret blev pakket om, kølevandet skiftet, og vandlinjen blev også lige repareret og antifoulet. Man mente, at det var vigtigt at skifte til aluminiumsanoder, det fik vi så gjort nu vi var på land.

Fortsættes under Aalsmeer til Gouda