22.05.2017
Efter velendt arbejde forlader vi det tjekkede værft: Chantier Allemand i Grau d’Agde …
… og sætter kursen mod Beaucaire, hvor vi vil være en måned, inden vi begiver os mod nord, op ad le Rhône.
På vej ud af kranbassinet bliver vi begge overraskede over, at strømmen ikke som forventet løber udad mod Middelhavet, hvilket den jo også gjorde da vi ankom til værftet. Dertil kommer, at en lang péniche-agtig båd havde lagt sig en meter ind over vores udsejling. Den måtte vi så selv flytte lidt tilbage, efter som den var ubemandet. Efter en lille kamp med de overraskende omstændigheder kommer vi dog ud i floden, og sejler med ca. en ekstra Km/timen ind i landet. Det tyder på lidt tidevandshjælp, hvilket også ville forklare strømmens retningen og især styrke ved udsejlingen. Almindelig id-strøm ville formodentlig ikke være af den styrke.
Blandt de mange fiskeskibe ved kaj i l’Herault ser vi et mindre af slagsen, der tydeligt har Anna the Braves linier. Mange har også fortalt os, at de mener Anna the Brave har startet sin karriere som fiskeskib i vadehavsegne.
Kl. 18.45 når vi den runde sluse i Agde. Vi har på forhånd bestemt at vi vil vente til næste dag med at sluse mod øst på l’Herault / Canal du Midi. Vi aftaler tid med slusepersonalet. Der er sparsomt med vand under kølen. Preben kan heldigvis springe frem og tilbage mellem båd og brink, Lise insisterer på en stige-landgang. Stedet er som sådan dejligt, fuglene kvidrer i den lune aften, mens vi spiser vores aftensmad på agterdækket.
23.05.2017
Aftalen med slusen er, at vi sejler ind kl. 08.30. Anna the Brave har on/off stået fast på bunden, men idet vandet bliver lukket ud af slusen går det fint med at sejle fremad. Inde i slusen har vi igen problem med strøm, der rammer den del af Anna the brave, der stikker uden for den korte lige kaj, hvor vi også denne gang ligger. Denne gang har vi dog stævnen den modsatte vej, hvilket betyder at det er nemmere at manøvrere med vores ensidige bovtruster.
6 Km’s sejlads, og vi er ude i Étang de Thau.
Denne gang sejler vi forbi havnen i Marseillan. Vi vil til Frontignan.
Vi sejler langs de mange østerspæle på Étang de Thau.
Nedenstående billede er taget tidligere på foråret, hvor vi, mens vi lå i Béziers, tog en sightseeing i bil rundt i området.
Ved at sejle syd om denne nordbøje kan man enten sejle ind til Sète, hvilket vi ikke skal denne gang, eller ind i Canal du Rhône à Sète, hvilket er det vi gør for at komme til Frontignan.
Efter nordbøjen finder vi i kikkerten bøjen ind til Canal du Rhône à Sète ved at søge stort set ret øst.
Vi stopper i Frontignan, vest for hævebroen, hvor der findes strøm og vand, som betales med poletter. Polet automaten er i stykker, så strømmen står på gratis. Hver dag kommer en havnefoged forbi og sælger poletter til vand: 2 € for 100 liter. Kajen har status af Halte Fluvialle, hvilket betyder at man må blive i 3 døgn. Det vil vi gerne. Vi har planlagt at vaske tøj i det gode vejr, 1 maskine hver af de 3 dage.
Om aftenen går vi tur til de fladvandede tidligere saltsøer, hvor der er et rigt fugleliv. Vi hilser Flamingoerne fra Merete, og observerer måger, hvide hejrer, stylteløbere, skeænder og velvoksne fisk, som vi ikke med sikkerhed kan artsbestemme.
26.05.2017
Vi sejler østpå under hævebroen i Frontignan ved den tidlige broåbning, kl 08.30. Benny og Joy, hvis spor vi krydser her i Frontignan, er kommet for at sige farvel for denne gang. Vi forventer at ses igen ved lejlighed, på vandet, i København – eller begge steder.
Sidste år var stedet her, hvor man på den nord-vestlige bred af Canal du Rhône à Sète kan ligge gratis på Halte Fluviale vilkår, et af vores yndlingssteder. I år sejler vi forbi stedet fredag efter Kr. Himmelfartsdag, hvor rigtig mange franskmænd holder miniferie, og alle 3 broer er optaget af både i det dejlige vejr. Drejebroen til øen Maguelonne, der på en hverdag bør stå åben om formiddagen, er lukket på grund af mange fodgængere til og fra øen. Så skal man bare bruge sit horn som udtryk for ønske om broåbning. Det virker med det samme. På billedet herunder er vi sejlet igennem, og brovagten er i gang med at sejle broen tilbage i lukket tilstand.
Vi sejler stadig tæt på Middelhavet, på kanalen der er afgrænset med diger fra de lave saltsøer på begge sider.
Vi indhenter en tungt lastet péniche. Den sejler uhyre langsomt, 3,3 Km i timen, kan vi se på det AIS-signal den sender. Vi har ikke lyst til at overhale.
Ved spærreværket ved Palavas-les-Flots går Pénichen næsten helt i stå: farten er nu 1,1 Km i timen. Vi holder behørig afstand før vi krydser floden inde i spærreværket. En motorbåd, der har ventet på at komme den modsatte vej, mister tålmodigheden mens vi endnu ikke er kommet igennem, og begiver sig ind i spærreværkets strømhvirvler, inden vi er kommet ud derfra. Det viser sig jo at være en rigtig dårlig idé, og motorbåden og Anna the Brave bliver slynget mod hinanden. Vi kan igen takke vores store og mange fendere for at vi ikke får skadet vores båd.
Vi sejler videre bag Pax, og den lave hastig muliggør et billede af en af de mange biædere, der bor i digerne langs kanalen, og som flyver frem og tilbage over vandet. I flugten ser man den røde underside af deres vinger. På nedenstående billede ser man, at deres stærke blå og gule farver, som er fremtrædende når de sidder stille, er gode kamuflagefarver i naturen.
Fuglene i området finder det interessant at flyve foran pénichen. Nogle er så heldige at fange sig en fisk.
Pax sejler videre på Canal du Rhône à Sète. Anna the Brave sejler ind til Aigues-Mortes, hvor Jytte og Lars tilbyder, at vi kan lægge os uden på Klarine. Vi spiser et par hyggelige aftensmåltider sammen.
28.05.2017
Anna the Brave fortsætter ad Canal du Rhône à Sète, Klarine bliver endnu et par dage i Aigues-Mortes.
Kanalen er bred og lige som en snor. De første mange Km ser man tilbage for enden af kanalen det karakteristiske borgtårn i Aigues Mortes. Der flyver store flokke af flamingoer frem og tilbage over vandet, og hestene græsser frit langs bredderne.
Det er søndag, hvor capitaineriet i Beaucaire er lukket, og der er således også kun hævning af broen efter særlig aftale. Vi har aftalt at komme mandag, og vi har aftalt med os selv, at vi vil ligge natten over ved en af de 3 små broer på hjørnet af Canal du Rhône à Sète og L’Embranchement de Beaucaire. Den glædelige overraskelse er, at de dels er frie alle 3, og dertil fuldstændig genopbyggede, og de mere eller mindre sunkne både der plejer at ligge ved den ene af broerne er fjernet. Nå ja, det er også et år siden vi var her sidst.
29.05.2017
Kl 14 kommer vi til Beaucaire. Det skriver vi senere om HER