Bruxelles til Frankrig

13.09.2014

Kort efter at vi er drejet ud fra vores havn BRYC hedder kanalen videre sydpå gennem Bruxelles: ”Canal Bruxelles-Charleroi”. Kanalens vandspejl ligger en del under gadeniveau, og omgivelserne er dels beboelse, dels virksomheder af forskellig art. Man har visse strækninger pyntet op med farvestrålende møller.

???????????????????????????????

Kanalen har på strækningen indtil vi drejer fra den, ind i Canal du Centre, først 7 sluser, mellem 3,7 og 14 m slusehøjde.

Efter 3 sluser kom vi ikke videre. Det var stadig lørdag, og slusemestrene ville have weekend. Vi strandede et meget fint sted kl. 16.30 foran slusen Lot, hvorfor vi benytte benyttede lejligheden til at lave slow-food og slappe af ovenpå den lidt hektiske dag, med pakken der skulle findes og plastikken der skulle ud af skruen. Her ligger vi foran slusen bag en fragter, med gæs svømmende i kanalen.

???????????????????????????????

14.09.2014

Slusen blev grøn for os søndag kl. 10, nøjagtig som vi var blevet lovet, og de flinke slusemestre åbnede de resterende små sluser for os allerede inden de kunne se os, for de vidste hvor lang tid man bruger mellem de enkelte sluser. Det var dejligt med ”grøn bølge”.
Her er slusen i Halle.

???????????????????????????????

Langs hele kanalen stod lystfiskerne tæt. Vi var praktisk taget den eneste båd på strækningen denne søndag, så de havde også relativt ro til deres forehavende.

???????????????????????????????

Den højeste af sluserne, Ittre, slusehøjde 14 m, ligger på grænsen mellem Flandern og Wallonien. Preben gik igen op i slusen med vores skibspapirer og blev registreret. I Wallonien var det for vores vedkommende  gratis. Her et billede af slusens høje bagvæg, med et fint gardin af nedsivende vand.

??????????????????????

Kl. 14 kommer vi til den store sluseinstallation: ”Le plan incliné de Ronquières”. Vi får hurtigt lov at sejle ind i den ene af de to store baljer, parate til at blive trukket de 1.432 m op ad en skråning med en hældning på 5%, et løft på ca. 68 m.

???????????????????????????????

Men nej, mekanikken er i stykker, og vi må bakke ud igen. Efter en del aktivitet omkring værket opgiver man at gøre mere denne søndag. Vi får besked på, at vi kan komme videre mandag morgen kl. 06.

Vi ligger så her, foran de røde lys, resten af denne søndag.

???????????????????????????????

Efter aftensmaden går vi den lange tur op til toppen af hæveværket. Det er en fin tur.

???????????????????????????????

Langs stien er der oplysningsplancher om hæveværket og transport på kanaler i al almindelighed.

???????????????????????????????

Ind imellem er der udsigt til selve installationen. Det viser sig at være heldigt for os at kunne tage billeder i dagslys, eftersom morgendagens tur blev temmelig mørk. Her et billede af de to transportbaljer.

???????????????????????????????

15.09.2014

Kl. 06 melder vi os på VHF til ”Ronquières”. Ansigt til ansigt forstår franskmændene og Lise nogenlunde hinanden. Det går ikke altid så godt i en mere eller mindre skrattende VHF. Da Lise til sidst beder om forklaring på engelsk, bliver der helt radiodødt. Så kommer den entydige kommunikation med lys ind i billedet. Preben tænder vores skibslys som tegn på, at vi er parate. Dernæst tænder slusen det grønne lys sammen med det røde som tegn på, at de gør slusen klar. Det betyder at vi skal tænde motoren og begynde at sejle frem. Vi ligger parat da sluseporten åbner og lyset bliver rent grønt, så vi kan sejle ind.
Her ligger vi i mørket i den store balje med vand.

???????????????????????????????

Vi kan skelne landskabet vi passerer, og på toppen kan vi ane dybden, i daggryet. Det er lige lyst nok, til at vi kan sejle videre ad kanalen.

???????????????????????????????

Vi ser tilbage på Ronquières tårn.

Snart kommer vi til Canal du Centre, hvor vi sejler vestpå, følgende grænsen til Frankrig, men stadig i Belgien. Inden så længe skal vi vælge mellem:
1) den historiske Canal du Centre, der med 4 sluser, broer og bygninger er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv, og
2) det nye kanalafsnit med et stort hæveværk.
Vi vælger den nye kanal.

Det kan være svært at finde vej på kanaler, hvor der som her er flere muligheder og ingen vejskilte.

???????????????????????????????

Vores elektroniske kort er i den forbindelse det sikreste, idet det også viser nøjagtigt hvor vi selv er! Mærkeligt nok kan vi somme tider blive i tvivl om netop det, hvor vi kun ser på papirkortene. Her skal vi ind i kanalen til højre: Canal du Centre, den nye. Den hvide pil er vores egen placering. Den mørke trekant er et stort skib der viser hvor det er. Ved at pege på trekanten med skærmens “mus” kan vi se, hvor hurtigt det sejler, eller om det ligger stille.

???????????????????????????????

Inden det store hæveværk ligger et spektakulært spærrværk, der er mest berømt på grund af dets arkitektur. Det bliver kaldt “le pain blanche”.

???????????????????????????????

Hæveværket ”Ascenceur funiculaire de Strépy-Thieu” består også af to baljer, men her bevæges de lodret på elevatormaner. Vi skal nedad igen, 73,15 m.

Enhver med kendskab til sejl og tilhørende grej kender vantskruer, men her får begrebet en helt ny og stor dimension. Jeg kunne desværre ikke komme til at måle wiren, men den er sikkert 10 cm, og så var der rigtigt mange af dem. Det der imponerede Preben mest var justeringen af dem, der tydeligvis vis kunne ske med løbende elektronisk overvågning og eventuel opstramning ved hydraulik.

??????????????????????

Begge sider af badekaret var tæt monteret med wire, antallet er os ukendt, med der er mange.

???????????????????????????????

Da vi kom ned var der et imponerende skue, selve sluseinstallationen og højdedraget bag ved hvor vi kom fra. Man kan knapt ane den sluseport vi sejlede ind ad, øverst oppe i mørket.

??????????????????????

Canal du Centre byder på endnu et par sluser af samme slags som vi kender fra Bruxelles-Charlerois, så der har vi rutinen. Vi får også brug for rutinen fra Mittellandkanal, idet Canal du Centre er endog smallere, og til vores overraskelse temmelig befærdet. Og så slynger den sig mere end Mittellandkanal, hvilket undertiden giver overraskende møder med de større skibe. Igen er vi gladest for de skibe der sender det signal, som vi kan se på vores skærm, så vi er forberedte.

Vi møder også en aquadukt højt over en motorvej. Den er lige så imponerende som de andre viadukter, vi har mødt, men vi er kommet så langt hjemmefra, at vi ikke har hørt om den på forhånd.

Den havn vi har udset os, i Peruwelz, har p.t. ingen fungerende havnemester, hvorved vi ikke kan få låst op til vandhanen. Surt, for vi havde regnet med at kunne tanke her. Til gengæld kan vi vel ligge her gratis?

16.09.2014

Det kunne vi, ligge gratis, og morgenen er smuk, med solopgang i dis over Canal du Centre. Det passer os fint at vente med at sejle, fordi det er sidste chance for at udnytte resten af vores belgiske internet, der for øvrigt er den bedste og billigste forbindelse vi har haft i noget land hidtil.

???????????????????????????????

 

Vi sejler videre kl. 11. Gennem de to sidste sluser på Canal Nimy-Blaton-Peronnes, der har vores yndlingsgrej: flydepullerter. Vi drejer sydpå, ad Haut-Escaut (Boven Schelde), hvor vi kort efter sejler ud af Belgien og ind i Frankrig.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Grænsen gør ikke meget væsen af sig.
Det er i Belgien, at kanalbredderne er trimmede og poplerne opstammede. I Frankrig er der plads til en vildere natur.

Fortsættes under Frankrig til Paris 1